---
title: "Byggesagsbehandling og -arkiv"
description: "Byggesagsbehandling og -arkiv"
date: "2026-02-16"
created: "2023-06-15"
---

[Hjem](https://www.samsoe.dk/)

                    [Borger](https://www.samsoe.dk/borger)

                    [Bolig, havne og veje](https://www.samsoe.dk/borger/bolig-havne-og-veje)

                    [Skal du bygge eller nedrive?](https://www.samsoe.dk/borger/bolig-havne-og-veje/skal-du-bygge-eller-nedrive)

                [Byggesagsbehandling og -arkiv](https://www.samsoe.dk/borger/bolig-havne-og-veje/skal-du-bygge-eller-nedrive/byggesagsbehandling-og-arkiv)

# Byggesagsbehandling og -arkiv

Alle ansøgninger om byggeri skal sendes til kommunen via Byg og Miljø. Kommunen opkræver gebyr for sagsbehandlingen på timebasis.

For at opnå en bygge- og ibrugtagningstilladelse, kræves der omfattende dokumentation og tegningsmateriale. Derfor kan det være en god ide at anskaffe en rådgiver.

[Klik her for at tilgå en vejledning til Byg og Miljø.](https://bbr.dk/hjaelp-til-bbr "Klik her for at tilgå en vejledning til Byg og Miljø.")

## Her kan du læse om gebyrer og mål for sagsbehandlingstiden i Samsø Kommune.

###

                                    Gebyrer for byggesagsbehandling

Gebyret opkræves i to rater. Første gang, når byggetilladelsen gives. Anden gang, når der gives tilladelse til, at byggeriet kan tages i brug.

Se priser her: [Takster](https://www.samsoe.dk/MOLIRIPAGE/d34dde3c-70c9-4429-b51d-0d4da4112b85 "Takster")

###

                                    Sagsbehandlingstider

Kommunen tilstræber at gennemgå din ansøgning inden for 3 uger for at se om materialet er fyldestgørende, og om der eventuelt kræves tilladelse efter anden lovgivning.

Kommunen har en målsætning om, at fuldt oplyste byggeansøgninger behandles inden for:

40 dage for simple byggerier, såsom:

- Nedrivning
- Garager eller carporte
- Udhuse

50-60 dage for mere komplicerede byggerier, såsom:

- Tilbygning til beboelse
- Erhvervsbyggeri
- Anvendelsesændringer

Denne målsætning gælder fra det tidspunkt, hvor ansøgningen er fyldestgørende – og i øvrigt ikke kræver dispensation, helhedsvurdering eller tilladelse fra anden lovgivning.

Har du spørgsmål til sagsbehandlingstiden, er du velkommen til at kontakte Teknik og Miljø på telefon 87 92 23 70 i telefontiden mandag til torsdag fra 9.00-12.00 og igen fra 13.00-15.00.

###

                                    Byggesagsarkiv

Vores fysiske arkiv er blevet digitaliseret, og du kan nu tilgå alle de ældre byggesager fra før 2011. Løbende indscanner vi afsluttede byggesager.

Nogle af byggesagerne er markeret med en rød eller gul hængelås. Dette betyder, at de ikke er tilgængelige for offentligheden.

Hvis du ønsker at se en sag med hængelås, er du meget velkommen til at kontakte Teknik og Miljø på telefon 87 92 23 70 i telefontiden mandag til torsdag fra 9.00-12.00 og igen fra 13.00-15.00.

Hvis det drejer sig om en sag med rød hængeløs, skal der altid fremsendes en fuldmagt fra ejer, før sagen kan sendes.

Finder du data eller dokumenter, som ikke hører til den pågældende sag, eller har du brug for en byggesag, som ikke vises i systemet, er du velkommen til at kontakte os på mail byg@samsoe.dk.

[Klik her for at tilgå arkivet på Weblager.dk.](https://weblager.dk/)
