Vi skal sortere mere og bedre fra 2022
Her kan du forhåbentlig finde svar på dine spørgsmål.
Hvis ikke du kan, så kontakt Teknisk forvaltning og vi vil svare dig - og måske lægge svaret her til glæde for andre.
Vi skal sortere mere og bedre fra 2022
Her kan du forhåbentlig finde svar på dine spørgsmål.
Hvis ikke du kan, så kontakt Teknisk forvaltning og vi vil svare dig - og måske lægge svaret her til glæde for andre.
På billedet fremgår det, hvordan de nye beholdere er opdelt.Inden du skal i gang med sorteringen, udleverer vi naturligvis en sorteringsvejledning. I den vil vi både gennemgå, hvordan de nye typer af affald skal sorteres, og genopfriske hvordan de velkendte typer skal sorteres. Fra slutningen af februar vil du også kunne hente vores nye app, Affaldsportal, der blandt indeholder en online sorteringsguide, så du altid har den lige ved hånden.
Download sorterinngvejledningen her
Der findes rigtig mange plasttyper - men endnu kan man kun genanvende skyllet hård plast eller 'dunke-plast'. Snavset hård plast og andre plasttyper skal stadig brændes af til fjernvarme - indtil man finder bedre løsninger
Hvad gør jeg med plastaffald?
Hvad er hård plast?
Madaffald er madvarer. Både råt og tilberedt. Begrebet dækker dog over lidt mere. Dette må du komme i beholderen:
Dette må du IKKE komme i beholderen:
Hvis du er i tvivl, kan du fra slutningen af februar downloade vores app, Affaldsportal. Her kan du hente en mere udførlig sorteringsguide.
Nej, du skal bruge almindelige plastposer. De bliver automatisk sorteret fra på biogasanlægget. Det er en god idé at bruge poser, der kan lukkes helt tæt, så madaffaldet ikke løber ud i beholderen. Det kan give lugtgener og tiltrække skadedyr.
Papir er blade, bøger, aviser etc., men ikke karton eller pap. Karton og pap er af lavere fiberkvalitet og skal derfor ikke blandes med papir, da genbrugsværdien så falder.
Hård plast er eksempelvis dunke – der ’siger en lyd, når du slår på det’. Andet plast skal sorteres som restaffald.
En mad- og drikkekarton består af karton på ydersiden og et lag af plast eller aluminium på indersiden. En mad- og drikkekarton kan eksempelvis være til mælk, fløde, juice, suppe, bechamelsovs, kakao, bønner, flåede tomater, Sun Lolly is etc.
Inden kartonerne sorteres fra, skal de tømmes for indhold. Det vil sige, at al mælk, juice osv. skal hældes ud. Yoghurtkartoner m.m. skal være klemt tomme eller skrabet rene.
Plastiklåg må gerne blive på. De kan også sorteres som hård plast.
Du er velkommet til at give det videre til de humanitære organisationer. Eller, som nu, lægge det i tøjcontaineren på genbrugspladsen eller hvis dit tøj er i stykker og ikke kan repareres, kan du aflevere det på genbrugspladsen eller med den nye storskraldsordning. Når vi er klar med en ordning, hvor vi også indsamler slidte tekstiler, melder vi det ud. Bestil afhentning via link eller i app’en
Udslidte tekstiler er ikke en type af affald, som mange husstande har ret meget af. Samtidig er det vigtigt, at tekstiler holdes tørre, så de ikke rådner, inden de kan blive genanvendt. Derfor er det en dårlig idé bare at lægge dem direkte i genbrugsbeholderen. Vi arbejder stadig på at finde en god og effektiv måde at indsamle tekstiler på. Når vi har den på plads, vil vi naturligvis melde det ud.
Du er fortsat velkommen på genbrugspladsen med dit affald til genanvendelse. Glas skal fortsat afleveres i de opstillede affaldsøer.
Maling og andet farligt affald kan altid afleveres på genbrugspladsen. I løbet af 2023 får alle husstande udleveret en miljøkasse, der kan bruges til at opsamle farligt affald. Det vil i forbindelse med den nye storskraldsordning blive muligt at bestille afhentning af miljøkassen. Afhentningen foregår ved, at skraldemanden ombytter din fyldte miljøkasse med en tom.
Du kan ikke aflevere mad- eller restaffald på genbrugspladsen. Men du kan stadig aflevere øvrigt genanvendeligt affald på genbrugspladsen – også selv om vi indsamler det hos dig.
En fejlsortering betyder, at du ikke har sorteret korrekt i en eller flere af dine beholdere. Vi foretager løbende stikprøver og vil kontakte dig, hvis vi konstaterer fejlsortering hos dig.
I den nationale affaldsplan, som Folketinget vedtog i foråret 2021, er det et krav, at alle kommuner skal husstandsindsamle 10 forskellige typer af affald, nemlig: Madaffald, pap, papir, metal, glas, plastik, mad- og drikkekartoner, tekstiler, restaffald og farligt affald. Det betyder, at vi på Samsø nu skal indsamle to nye typer af affald, nemlig madaffald samt mad- og drikkekartoner.
De nye beholdere kommer i løbet af januar og februar 2022. De kan tages i brug den sidste uge i februar, og derefter bliver de tømt fra uge 9, marts 2022.
De gamle stativer bliver tømt for sidste gang i uge 8.
Alle beholderne er todelte, og hvert rum har fået sit eget låg – såkaldte fliplåg. Det har vi valgt for at gøre det lettere at sortere i beholderne. For eksempel kan man nøjes med at åbne låget til et rum, hvis man kun har affald, som skal i det rum. Står man for eksempel med favnen fuld af aviser, kan man nemmere hælde dem ned i det rette rum uden at risikere, at nogle af dem falder over i det forkerte.
Som udgangspunkt får alle husstande en 240 liters todelt beholder.
Giv gerne den nye ordning en chance, da erfaringen fra andre kommuner viser, at det tager lidt tid at vænne sig til den nye sortering – og at pladsproblemerne ofte forsvinder efter lidt tid. Hvis det viser sig, at du har behov for mere plads, kan beholderne ombyttes fra en standard 240 liters beholder til en 360 liters beholder. Se taksterne for ombytning og tømning her.
Beholdere med mad- og restaffald tømmes i ulige uger, det vil sige hver anden uge. Beholderen til papir, metal og plast tømmes hver anden lige uge, det vil sige hver fjerde uge. Du kan med fordel tilmelde dig til vores sms-ordning og få besked dagen inden, din beholder skal tømmes. Eller du kan eller downloade affaldsapp’en.
Hvis din beholder går i stykker, skal du kontakte Teknisk Forvaltning. Du finder deres kontaktinfo her:
Telefon: 87 92 22 00
Mail: post-teknisk@samsoe.dk
Vi forventer at være klar til at udlevere en miljøkasse til alle husstande i slutningen af 2022.
Du får udleveret to standardbeholdere ved ordningens start, og de er inkluderet i affaldsgebyret. Hvis du skal have særligt udstyr, eksempelvis større beholdere, koster det lidt ekstra, lige som det koster ekstra at få tømt de større beholdere. Du kan se taksterne her.
Dit gamle affaldsstativ er din ejendom, og du kan derfor selv vælge, hvad du vil gøre med det. Du kan for eksempel bruge det til at opsamle haveaffald eller andet, der er praktisk for dig.
Hvis du ikke ønsker at beholde dit gamle stativ, kan du aflevere det på affaldscenter Harpesdal indenfor normal åbningstid.
Åbningstider på affaldscenter Harpesdal
Mandag - torsdag kl. 8 - 12 og kl. 12.30 - 15.30
Fredag kl. 8 - 12.30
Søndag kl. 10 - 12
Der bliver ændringer i adgangsforholdene med den nye indsamling. Det betyder, at beholderne på tømningsdagen skal stå maksimalt to meter fra vejen med håndtaget vendt udad. Du kan vælge at have dine beholdere stående et andet sted til daglig, og så blot køre dem ud til vejen, når de skal tømmes. Se billede med adgangsforhold.
Det må du gerne. Det skal være udformet, så skraldemanden uhindret kan få fat i beholderen. Husk at vende håndtaget frem mod skraldemanden, når beholderen skal tømmes. Hvis du bor i et fredet område, kan der være særlige betingelser.
Det er dit eget ansvar at få anlagt en ny plads til dine affaldsbeholdere, hvis der er behov for det.
Som udgangspunkt er det dit eget ansvar at sørge for at have plads til de beholdere, vi udleverer. Da vi godt ved, at det nogle steder kan knibe med pladsen, er der mulighed for, at man kan slå sig sammen med sin nabo, så man eksempelvis deles om to 360 liters beholdere. Det er dog kun beholderne, man deles om – ikke gebyret. Hver husstand vil i den situation fortsat betale grundgebyret for 240 liters beholdere.
I kan aftale at dele standardbeholdere, hvis I mener, der er plads nok. I har også mulighed for at ombytte de to beholdere til fælles 360 liters-beholdere. Vær opmærksom på, at selv om I deler beholderne, skal hver husstand betale affaldsgebyr svarende til et sæt standardbeholdere, så ordningen er kun ment som en hjælp i forhold til pladsproblemer.
Du må starte med at bruge dine nye beholdere fra uge 8, og så starter tømningen af de nye beholdere i uge 9. Hvis du skal have tømt i lige uger, bliver din beholder først tømt i uge 10. Du kan med fordel tilmelde dig vores sms-ordning her, hvor du får besked dagen inden, din beholder skal tømmes. Fra slutningen af februar kan du også downloade vores app, Affaldsportal, hvor du blandt andet kan se din tømmekalender.
Sidste gang de gamle stativer bliver tømt er altså i uge 8, hvor efter de er tømt, bliver der ikke udleveret ny affaldssæk.
Dit gamle affaldsstativ er din ejendom, og du kan derfor selv vælge, hvad du vil gøre med det. Du kan for eksempel bruge det til at opsamle haveaffald eller andet, der er praktisk for dig.
Hvis du ikke ønsker at beholde dit gamle stativ, kan du aflevere det på affaldscenter Harpesdal indenfor normal åbningstid.
Åbningstider på affaldscenter Harpesdal
Mandag - torsdag kl. 8 - 12 og kl. 12.30 - 15.30
Fredag kl. 8 - 12.30
Søndag kl. 10 - 12
Se takster for renovation i Samsø Kommune her.
Som lejer skal du ikke foretage dig noget ud over at sortere dit affald. Det er ejeren af ejendommen, som vælger beholderne til ejendommen. Den nye affaldssortering gælder alle borgere på Samsø, uanset om man bor til leje eller ej. Det vil fremgå på beholderen, hvilken type affald, der skal i.
Nej, du skal bruge almindelige plastposer. De bliver automatisk sorteret fra på biogasanlægget. Det er en god idé at bruge poser, der kan lukkes helt tæt, så madaffaldet ikke løber ud i beholderen. Det kan give lugtgener og tiltrække skadedyr.
Der kommer kun maddiker i din beholder, hvis fluer har direkte adgang til madaffaldet. Hvis du lukker låget helt hver gang, sørger for at binde en god og stram knude på affaldsposen og undgår at lave huller i den, vil du minimere risikoen for maddiker og lugtgener.
Alle borgere skal sortere deres madaffald og kan derfor ikke fritages for ordningen. Du må dog gerne kompostere noget af dit madaffald. Det må dog kun være madaffald, der ikke er tilberedt af hensyn til rotter og andre skadedyr.
Madaffaldet køres til et behandlingsanlæg, hvor madaffaldet bliver kværnet til en grødet masse, der kaldes pulp. I denne proces bliver plast og andre urenheder sorteret fra. Pulpen kommer derefter igennem en forgasningsproces, der resulterer i biogas, som bliver til grøn el, brændstof og varme. Den rest, der er tilbage, ender som gødning på landmandens marker.
Renovationen kommer til at koste det samme for alle – medmindre du vælger en større beholder.
Du skal selv vælge det udstyr, der kan passe i dit køkken. Mange butikker forhandler gode og brugbare løsninger, og for at gøre det let for dig selv, anbefaler vi, at du vælger en løsning, hvor du har plads til både madaffald og restaffald der, hvor du normalt har dit affald – eksempelvis under køkkenvasken.
Du er fortsat velkommen på genbrugspladsen med dit affald til genanvendelse. Glas skal fortsat afleveres i de opstillede affaldsøer.
Madaffaldet sendes til bioforgasning, så der kan udvindes biogas af det. Den rest, der er til overs, bruges til gødning i landbruget. Mad- og drikkekartoner skal som udgangspunkt genanvendes. Hvordan dette konkret vil foregå, kommer dog an på, hvem der aftager dem. Det samme gælder slidte tekstiler, der som udgangspunkt vil blive findelt og genanvendt til nye tekstiler eller som isolering. Restaffaldet vil fortsat blive sendt til forbrænding – så sørg endelig for at have så lidt af det som muligt.
De todelte beholdere kræver, at også skraldebilerne er todelte, hvilket betyder, at de bliver bredere. Samtidig er det økonomisk mere rentabelt med større biler, der kan tømme mange beholdere, når der skal hentes flere typer af affald. Ordningen ville blive noget dyrere, hvis vi kørte med små biler, der ikke kan rumme ret meget i hvert opsamlingskammer.
Ja, det gør den, og den gælder også for dine lejere, hvis du lejer dit sommerhus ud. Hvis du lejer dit sommerhus ud, kan du hente en sorteringsvejledning på engelsk og tysk.
Samsø Kommune er i gang med en stor omlægning af vores håndtering af restprodukter til nye ressourcer.
Kommunalbestyrelsen i Samsø Kommune vedtog tilbage i 2016 Ressourceplan 2015 – 2024, der gav retningen for håndtering af affald i perioden fra 2015-2024 på Samsø. Planen blev udarbejdet på baggrund af daværende lovgivning. Samsøs ressourceplan rummer målsætninger om:
Alle landets kommuner har nu fået nye retningslinjer fra den danske stat, som står beskrevet i en ny affaldsbekendtgørelse fra december 2020. På Samsø har vi forberedt den store ændring af det samske affaldssystem i flere år.
En fredning (strandbeskyttelse, natur, landskab eller EU-naturfredning) handler om, at der er noget natur/et landskab som samfundet vil bevare.
Det er du formentlig glad for til hverdag, men der kan opstå udfordringer, når der bliver indført ny og mere pladskrævende affaldsindsamling.
Enhver ændring i et fredet område skal forstyrre mindst muligt.
Generelt bør din nye standplads for affaldsbeholdere dog være så diskret og afdæmpet som muligt. Hvis du ønsker at ’indramme’ din standplads, skal det også være i diskrete farver og i en meget begrænset konstruktion.
Når indsamlingsbilerne bliver større og tungere, bliver der brug for mere plads til at vende på – og måske en lidt bredere vej. Det kan blive en udfordring i et fredet område.
Det kan blive svært/umuligt/tage rigtig lang tid at få lov til at udvide en vej/anlægge en vendeplads i et fredet område. Her kan det blive nødvendigt, at din standplads til de nye beholdere flyttes helt ud til farbar offentlig vej.
Lejer du dit hus ud til feriegæster, kan du med fordel printe sorteringsvejledningerne på engelsk og tysk, så dine gæster kan se, hvordan de skal sortere deres affald, når de besøger Samsø.
Engelsk Sorteringsvejledning
Tysk Sorteringsvejledning
Hvornår er ændringerne besluttet?
Hvad gør jeg hvis jeg har en virksomhed på adressen?
Teknisk forvaltning
Søtofte 10, Tranebjerg
8305 Samsø
Telefon: 87 92 23 70
Mail: post-teknisk@samsoe.dk