Retningslinjer for Ø-kort til fastboende
RETNINGSLINIER pr. 01.07.2012 VEDR. Ø-KORTORDNING
Om rabat på billetpriser ved rejser med Færgen.
Samsø Kommune har i samarbejde med Færgen indgået aftale om ø-støtte til billiggørelse af fastboende samsingers transportudgifter ved rejser mellem Sælvig og Hou samt mellem Kolby Kås og Kalundborg.
Regler:
- Ø-kortet er strengt personligt og Deres dokumentation for, at De er fastboende i Samsø Kommune.
- Ø-kortet er gældende fra Jylland til Samsø og fra Sjælland til Samsø.
Færge:
Vestruten til Jylland:
Efter modtagelse af ø-kort kan/skal der bestilles trakik-bizz, der anvendes som betalingsmiddel ved ombord-kørsel.
Østruten til Sjælland:
Ø-kortet anvendes ved ombordstigning / kørsel, hvor det registreres og der udskrives gyldig rejsehjemmel.
Bus:
Ved køb af billet i Jylland og på Sjælland forevises Ø-kortet til buschaufføren samt ved om bordstigning på færgen.
Ved billetkontrol:
- Ø-kortet forevises og rabatten ydes kun, når ø-kortet forevises sammen med gyldig rejsehjemmel.
- Hvis der er udfyldt en Tro og Love erklæring vedr. kategori 2 personbil på gule plader , skal denne medbringes i bilen og til enhver tid forevises sammen med Ø-kortet ved ombord kørsel.
- Navn og billede skal stemme overens med Ø-kortet for at kortet er gyldigt og anden dokumentation f.eks. i form af kørekort, skal kunne forevises ved forlangende.
Aftalen omfatter følgende personer og køretøjer:
1. Gående passagerer (voksne, børn og pensionister).
2. Personbiler inkl. fører.
Vedr. Jyllandsruten: Personbiler er defineret som køretøjer på hvide plader samt køretøjer på gule plader, som i registreringsattesten er anført til privat eller privat/erhverv anvendelse og ved angivelse af ejerens CPR-nummer.
Vedr. Sjællandsruten: Personbiler er defineret som køretøjer på hvide plader på under
3. Motorcykler inkl. fører.
4. Knallerter inkl. fører.
5. Cykler inkl. fører.
Erhvervskøretøjer:
Erhvervskøretøjer er ikke omfattet af ordningen.
Betaling af højdetillæg:
- Vedr. Jyllandsruten: Der opkræves ikke højdetillæg ved rejser mellem Sælvig og Hou.
- Vedr. Sjællandsruten: Hvis personbilen, der er omfattet af denne ordning, er lastet med rejsegods, som bevirker at den samlede højde overstiger
Særlige bestemmelser ved overførsel af privatejede køretøjer på gule plader.
- Hos Samsø Kommunes, Intern Service, udfyldes og underskrives en Tro og Love erklæring der påtegnes af Samsø Kommune.
- Erklæringen skal til enhver tid medbringes i bilen og forevises sammen med ø-kortet, ved ombordkørsel.
Gyldighed:
- Ved flytning fra Samsø Kommune, er ø-kortet ikke længere gyldigt fra den dato De fraflytter Samsø Kommune. Kortet og Trafikbizzen vil fra denne dato, blive afvist.
- Ved misbrug betales gyldig billet og en kontrolafgift på 600,00 kr. Ved gentagen forseelse/misbrug kan Ø-kort og Færgen Bizz inddrages i et år.
Udstedelse af Ø-kort:
- De bedes henvende Dem til Samsø kommune, Intern Service, for at få udfærdiget et ø-kort.
- Nye borgere i Samsø Kommune bliver informeret om tilbuddet ved tilflytning.
Regler for betaling af ø-kort:
Samsø Kommune opkræver gebyr efter følgende retningslinier:
Gratis
- Første udstedelse af Ø-kort.
- Udskiftning af Ø-kort som følge af slitage eller fejl i stregkode
Gebyr 100 kr.
- Udskiftning som følge af mistet Ø-kort.
Udstedelse af Trafik bizz:
- Ø-kort skal laves inden man kan bestille Trafik bizz. Se vedlagte information fra Færgen.
- Første Trafik bizz er gratis
Med venlig hilsen og god rejse
Samsø kommune Færgen