Byvåben

Ø-kort

Fastboende samsinger og fritidssamsinger kan få rabat på rejser mellem Sælvig og Hou samt mellem Kolby Kås og Kalundborg. Denne service tilbydes af Samsø Kommune, i samarbejde med SamsøFærgen.

For at opnå rabatten, skal du have et ø-kort.

Udstedelse af Ø-kort, herunder fotografering, foregår i Borgerservice på Kommunekontoret i Tranebjerg.

Læs retningslinjer for Ø-kort til fastboende (samme vindue)

Læs retningslinjer for Ø-kort til fritidssamsinger (samme vindue)

---------------------------------------------------------------------------------------------------- 

Ændring af retningslinier for Ø-kort  til fastboende og fritidssamsinger på Samsø
 
For fastboende og fritidssamsingerne har Ø-kortets bestemmelser betydet, at kortet / Færgen Bizzen blev inddraget i ét år ved misbrug / manglende gyldig rejsehjemmel.
 
Samsø Kommune og SamsøFærgen har nu besluttet at ændre reglerne, så de sidestilles med andre transportformer, hvor der opkræves en kontrolafgift ved misbrug eller manglende gyldig rejsehjemmel.
 
Ændringen træder i kraft den 1. juli  2012 og du skal være opmærksom på, at du fra denne dato, ved misbrug eller manglende gyldig rejsehjemmel, skal betale gyldig billetpris og en kontrolafgift på 600 kr.
 
Ø-kort og Færgen Bizz inddrages herefter ikke, men ved gentagen forseelse / misbrug kan Ø-kortet og Færgen Bizzen inddrages i ét år. Dette sker i samråd med Samsø Kommune.
BEMÆRK
De her på siden tilgængelige retningslinjer er under ændring og opdateres derfor først i slutningen af august 2012.